Er du nybagt forældre, og savner du at være udenfor? At mærke den friske luft og få set noget andet end de samme vægge derhjemme? Men er du usikker på hvor meget udendørs dit barn kan klare? Frygt ikke, herunder kan du læse dig til, hvordan både dig og din baby får noget ud af at tage ud i det friske vejr.
Luft er godt for både forældre og baby
Selvom du er træt og din baby måske ikke sover gennem natten endnu, så savner du måske at bevæge dig og få noget frisk luft. Bare rolig, det har din baby rigtig godt af. Frisk luft og at blive konfronteret med nogle andre bakterier omkring sig, styrker babyens immunforsvar, samtidig med at det stimulerer sanserne. Den lille vil udvikle sig meget af at se, dufte og høre nye ting, og det giver jer begge en mulighed for at skabe stærkere bånd til hinanden fordi det kommer til at være en positiv oplevelse for jer begge.
Redskaber skaber tryghed
Du er ikke ene i dine bekymringer om, at tage din baby et nyt sted hen, og du er bestemt heller ikke pylret. Babyer, selvom de er modstandsdygtige, er stadig nye til den verden der omgiver dem. Der er en række forholdsregler man skal tage før, man begiver sig udenfor med dem. De bliver for eksempel syge hurtigere fordi deres immunforsvar er under udvikling, de fryser hurtigere fordi deres kroppe er for små til at holde varme længere tid af gangen, og de bliver hurtigere solskoldede, fordi deres hud ikke er vant til solen endnu. Det skal dog ikke forhindre jer i at have en dejlig dag når der findes løsninger på alle problemerne. Det første er sundt for dem, det andet kan fixes ved at tage tæpper og ekstra tøj med, og det tredje kan tages hånd om vha. solcreme eller et UV telt.
Social aktivitet
Det at være udenfor behøver ikke være en oplevelse for kun jer. Man kan altid gå en tur i parken med en ven eller en af de andre fra mødregruppen du snakker godt med. Hvis du har en have kan du også altid invitere på en kop kaffe og sætte jer udenfor med baby i barnevogn. Hvis din ven også har et barn, kan man med fordel lade dem opdage hinanden. Det tager lidt tid før, en baby kan genkende en anden baby og bliver bevidst om hinandens tilstedeværelse, men når de gør er det fantastisk at se på, og giver jer som forældre en chance for at læne jer tilbage og nyde det gode vejr.