Mange vælger de regelmæssige tandlægebesøg fra – især de unge mennesker. Det kan der være mange grunde til, f.eks. tandlægeskræk, men i de fleste tilfælde handler det formodentlig om økonomi. Det er nemlig ikke gratis at gå til tandlægen, når man først er fyldt 18 år. Tandlægebesøget er dog ikke noget, man på noget tidspunkt bør vælge fra, da problemet i så fald kun vokser sig større – og dyrere. Vi har derfor her samlet nogle tips til, hvordan du kan få råd til at gå til tandlægen.
Bliv medlem af Danmark
Danmark er en sygeforsikring, som giver tilbud til en lang række behandlinger, receptpligtig medicin og meget mere. Danmark dækker også besøg hos tandlægen, så du faktisk får penge tilbage, når du har været forbi tandlægen. Hvis du er under 26 år, kan du endda komme til gratis tandtjek – men hvis du skal have fikset et hul eller foretaget en anden behandling ved tandlægen, dækker Danmark lidt af omkostningerne. Danmark er dog også værdifuld på mange andre områder, idet de også giver tilskud til f.eks. briller og kontaktlinser, fysioterapeut og meget mere.
Udnyt rabatter
Hvis du tilhører en bestemt gruppe, kan du i mange tilfælde få rabat hos tandlægen. Det gælder f.eks., hvis du er studerende eller hvis du er pensionist. Når du skal forbi tandlægen, kan det derfor være en god idé at undersøge, om tandlægen giver rabat, inden du bestiller tid. Det er en rabat, der er værd at tage med, hvis du kan få den. Det kan nemlig ende med at spare dig mange penge ved almindelige tandtjek – og endnu mere, hvis du har have foretaget en dyrere behandling.
Vælg en billig tandlæge
Priserne varierer meget tandlægerne imellem – og det kan derfor være en god idé at undersøge priserne, inden du vælger en tandlæge. Du kan nemlig spare mange penge ved at vælge en billig tandlæge. Du kan normalt se priser på diverse behandlinger på tandlægens hjemmeside, og ellers kan du altid bede om et prisoverslag på en specifik behandling, så det bliver nemmere at sammenligne priser. NordSmil bryster sig af at være en billig tandlæge – og de har afdelinger rundt omkring i hele landet. De tilbyder helt op til 60 % billigere priser end konkurrenterne, så det kan være, at du skal booke din næste tid til tandlægen hos NordSmil.