4 øjensygdomme, du skal kende

4 øjensygdomme, du skal kende

Raske øjne er udgangspunktet for, at du får mest muligt ud af dit syn. Det er lige netop derfor, at det er en god idé at tage forbi til en synstest regelmæssigt, ikke kun for at sikre, at du har den rette styrke i dine briller eller kontaktlinser, men også for at opdage eventuelle øjensygdomme i opløbet.

Hvis du ikke tager til synstest regelmæssigt, er det bare endnu vigtigere, at du kender symptomerne på de mest almindelige øjensygdomme, så du ved, hvad du skal være opmærksom på. Vi gennemgår derfor her nogle af de mest almindelige øjensygdomme.

Øjenforkalkning

Øjenforkalkning er en øjensygdom i nethindens såkaldte ”skarpsynscentrum”, og den påvirker derfor det centrale syn, som er der, hvor vi opfatter fine detaljer, farver og ser verden tredimensionelt. Det er en aldersrelateret tilstand, der typisk rammer begge øjne, dog ikke altid på samme tid. Den ses ofte hos personer over 55 år. Den er også arvelig.

Grøn stær

Grøn stær er en tilstand, der forårsager forandringer i øjets synsnerve. Den findes i flere forskellige former, hvoraf den mest almindelige er kronisk grøn stær. Det forekommer, fordi trykket i øjet stiger. Kronisk grøn stær udvikler sig langsomt, og det påvirker oftest begge øjne, dog i forskellig grad. I mange år er sygdommen helt symptomløs, og den opdages derfor ofte ved et tilfælde, f.eks. ved at du opdager, at dit ene øje ser dårligere end det andet. Hvis grøn stær forekommer i din familie, bør du få dine øjne undersøgt hos en øjenlæge fra 30-års alderen, imens andre bør undersøges fra 40-60-årsalderen.

Grå stær

Grå stær er en tilstand, hvor der kommer tiltagende uklarheder i den naturlige linse. Det mest almindelige er, at det kommer med alderen. Den udvikler sig over mange år og forekommer ofte i begge øjne samtidig. Symptomer på grå stær er bl.a. uklare pletter, som giver et uskarpt, sløret eller tåget syn, dobbeltsyn, ubehag ved klare lyskilder og uklare farver. Grå stær behandles ofte med briller med mere styrke, men hvis det er meget fremskredet, kan du blive henvist til en øjenlæge, som evt. kan planlægge en operation, så du kan få dit skarpe syn tilbage.

Nethindeløsning

Nethindeløsning er en sygdom, der skyldes, at et vigtigt lag væv i den bagerste del af øjet trækkes væk fra laget af blodårer, der forsyner det med næringsstoffer og ilt. Cellerne efterlades således uden ilt. Det er helt smertefrit og forekommer sjældent, men det er en alvorlig sygdom, der kræver akut behandling på en øjenafdeling. Det kan nemlig i værste tilfælde medføre blindhed. Nethindeløsning kan ramme alle, men ses oftest hos mennesker, der er nærsynede.

Har du mistanke om, at du har en af ovenstående øjensygdomme – eller er det bare for længe siden at du sidst var forbi til en synstest? Book en tid hos Blikfang Optik i Fredericia i dag og få klarhed omkring dit syn her: https://blikfang-optik.dk/