Skriveborde, kontorstole, og reolsystemer til hjemmekontoret

Skriveborde, kontorstole, og reolsystemer til hjemmekontoret

Står du og skal forny dit hjemmekontor? Her får du de gode tips og tricks til hvordan du får et lækkert og funktionelt kontor derhjemme. Uanset om det er skrivebord til hjemme brug, kontorstol, eller reoler, du står og overvejer at købe, så skal du have den rigtige guide til hvilke ting du skal overveje ved de forskellige møbler.

Skriveborde til hjemmekontoret

Er det et skrivebord du skal ud at have, så er der mange forskellige muligheder. Hat du brug for at udnytte al den plads du har til rådighed, kan man f.eks. vælge et hjørneskrivebord. Skal man bruge flere skærme, er det en god idé at se efter et skrivebord der er ekstra langt. Bruger man meget tid på hjemmekontoret, er et hæve sænkeborde et rigtig godt og sundt værktøj til at tage helbredsmæssige hensyn i løbet af hverdagen.

Har du brug for meget opbevaring tæt ved hånden, så vælg et skrivebord med mange skuffer og hylder. Er dette ikke et behov, så undlad de ekstra skuffer, da pladsen er bedre brugt f.eks. på en chaiselong eller en stueplante. For ikke at gøre rummet tung og overfyldt, skal man derfor overveje hvilke møbler man har brug for, og hvilke funktioner der er overflødige.

Til sidst skal man selvfølgelig overveje udtrykket ved skrivebordet, vil man f.eks. have et hvidt skrivebord eller lyst bord af egetræ, så er det selvfølgelig det man skal kigge efter. Vil man gerne have et rustikt og klassisk look, kan man med fordel kigge efter et skrivebord i valnød eller teaktræ. Forskellige små detaljer er også med til at give skrivebordet dets unikke look, tag dig derfor god tid til at kigge de forskellige muligheder igennem

Kontorstole til hjemmekontoret

Match stilen ved dit skrivebord til kontorstolen. Det kan sagtens være at du vælger samme materiale, men du kan også vælge forskellige udtryk der komplimenterer hinanden. Når du vælger kontorstol, skal du også overveje hvilke behov du skal have dækket. Har du dårlig ryg, eller skal du bruge mange timer hver dag på hjemmekontoret, så er det en fordel at vælge en ergonomisk kontorstol. Du kan også overveje om der skal være hjul, armlæn, og justerbar højde på din kontorstol. Bruger du mindre tid på kontoret kan du sagtens vælge en stol, hvor du udelukkende fokuserer på design, et godt sæde, og den rigtige højde ift. til skrivebordet.

Reolsystemer til hjemmekontoret

Hvor meget plads du har på dit kontor, er en afgørende faktor for hvor mange reoler og hylder du kan have på kontoret. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at overveje hvor meget opbevaring man har brug for. Skal du have regnskabsbøger, hele Afdeling Q serien, den ’forældede’ dvd- eller cd-samling, og fotosamlingen af hele familien igennem årene samlet på reolsystemet. Så skal der selvfølgelig nogle hylder til. Her er det en god idé at tænke i højde, så du udnytter pladsen bedst muligt.

Skal man bare have et par bogbind og et par fotografier stående, kan man sagtens vælge nogle reoler i hoftehøjde, hvor man kan dekorere toppen med lysestager, vaser eller andet kreativt til indretningen. Ligesom ved skrivebord, og ved kontorstolen, skal man tænke på hvordan møblerne matcher sammen. Udover at møblerne skal matche og komplimentere hinanden. F.eks. kan man vælge et skrivebord i mørk valnød og matche det med et hvidmalet reolsystem i den romantiske Franske landstil. Når du skal vælge reolsystemer, er der tre ting man skal overveje når det handler om design: farve, materiale og form. Måske det skal være en stor åben reol med fine små sorte metal ben, eller måske skal det være en solid mahognireol med låger, så man kan gemme det værste rod væk.