: texts
artists
billboards
documentation
texts
information
links
Lise Harlev intervewed by Gitte Broeng Kristensen
[ ]

NED I NUANCERNE

'I often wonder how much my attraction to him has to with his being so dark'

Lise Harlev bruger plakatmediet til sine sproglige refleksioner, over kulturel og national identitet, og burde i grunden være selvskreven til et projekt som women2003. Men det er hun ikke. Faktisk er det kun sket nogle enkelte gange før, at hun har udstillet i det offentlige rum.

Jeg foretrækker helt klart kunstrummet. Af samme grund var jeg også lidt i tvivl, om jeg ville være med i www.women2003, for jeg bryder mig egentlig ikke om den flygtige måde, man aflæser ting på i det offentlige rum. Mine værker ligner meget de plakater, som hænger der i forvejen, og jeg er bange for, at de skal forsvinde i alt det andet. Der er ikke nogen afsender, og som kunstner er det umuligt at styre aflæsningen. Det jeg godt kan li' ved kunstrummet er, at der er koncentration og ro omkring værkerne. De besøgende har mulighed for at få 'kontakt' med kunstneren. På åbninger reagerer folk f.eks. ofte ved at sige: 'Det får mig til at tænke på ?', hvorefter de begynder at fortælle. Der kommer en udveksling i gang. Jeg får historier og erfaringer, som jeg måske kan arbejde videre med.

Anonym kunst som bare er spredt ud tilfældige steder i det offentlige rum siger mig ingenting. Jeg foretrækker, at der er en afsender: et navn og en sammenhæng. www.women2003 skaber netop en kontekst, fordi alle værkerne præsenteres i det samme medie: på billboards. Der kommer publicity omkring projektet, så folk er opmærksomme på det, og der er en hjemmeside, hvor man kan gå ind og orientere sig nærmere, om hvem der er med, og hvor deres værker findes.

Du har skrevet en tekst til hjemmesiden, hvor du reflekterer over billboardprojektets idé. Her skriver du, at det også kunne være relevant at få mandlige kunstneres bud på et andet kvindebillede. Eller mandebillede. Det lyder ikke til, at du synes en skelnen mellem kønnene er væsentlig?

Jeg forsøger at stille spørgsmålstegn ved, at køn altid bliver diskuteret af kvinder ? selv når det drejer sig om maskulinitet.

Tænker du på udstillingen 'Maskuliniteter' i Nikolaj Udstillingsbygning?

Ja, den var for eksempel præget af kvinder og homoseksuelle. Grupper som i forvejen er meget bevidste om køn og kønslig identitet. På den måde strander man altid ved den samme konklusion. Jeg synes det kunne være interessant at invitere mænd til at diskutere køn, fordi mandefremstillingen på mange måder er ligeså præget af stereotyper. Der er en underliggende beskyldning af mænd i den måde diskussionen føres på, og jeg tror mange mænd er virkelig trætte af at snakke om køn på en bestemt måde.

Hvorfor tror du, at feministisk kunst oplever en slags reaktualisering?

Køn bliver diskuteret enormt i tiden. Der er kommet forskellige bøger 'Fisseflokken' og hvad de ellers hedder, som er modsvar til hinanden. Jeg synes bare, at nyfeminisme-diskussionen ind imellem er blevet meget didaktisk og kommercialiseret i sit udtryk. Det er en klar og let aflæselig måde at udtrykke sig på, som reklameverdenen hurtigt adopterer. Tøjfirmaet Diesel har for eksempel lavet en reklame med nogle, der demonstrerer med skilte og bannere. Selv er jeg mere interesseret i udtryksformer med flere nuancer.

Jeg synes egentlig kønsdebatten er blevet endnu mere kompliceret med tiden. Som kvinder er vi også selv med til at opfylde nogle klicheer og gør ting ubevidst, måske. Det kan være svært at vide, hvor man skal begynde? Men jeg synes det kunne være interessant at udvide debatten og også inddrage mændene.

I dine værker arbejder du med national og kulturel identitet. Kunne du forestille dig at arbejde med køn som en særskilt kategori?

Så skulle det nok være på en mere indirekte måde. Et værk har jo mange lag og aspekter. Det kan på én gang sige noget om flere ting og virke forskelligt alt efter konteksten. I 'his being so dark' er det tydeligvis en kvinde der taler (om en mand). Hvis det havde været omvendt ville det dreje det hele fuldstændigt, for når en mand taler om en eksotisk kvinde får det én til at tænke i andre baner: prostitution, mandschauvinisme osv. Det er på en eller anden måde mere legalt som kvinde at kommentere mænd uden, at man begynder at tale om en objektgørelse af manden. Kvinder kan slippe af sted med mere. Når jeg er sammen med mine veninder kan vi være virkelig grove i den måde, vi omtaler mænd på. Jeg ville blive virkelig forarget, hvis mænd sagde nogle af de samme ting om kvinder. Det har helt andre konnotationer, og det er selvfølgelig klart nok, fordi de to køn har en forskellig historie.

All content on this site is copyright © 2003 www.women2003.dk and/or the artists unless otherwise is stated.