: artists
artists
billboards
documentation
texts
information
links

Katya Sander (Danmark)

 ] [  ]

Katya Sander (Danmark)

Location: Østerport Station, v.stationen, København Ø

Din krop er et billede

Ud af en stor sort flade stikker en hånd en pistol i ryggen på en opstyltet, manieret kvinde-krop. En (tom) taleboble fra den truende skikkelse i mørket dækker over hendes ansigt. Udsagnet, som vi ikke kan se men kun gætte på, reducerer hende til en krop. - Eller hendes ansigt er ganske enkelt taleboblen, dvs. udsagt og determineret af skikkelsen med pistolen? Nederst i den mørke del står der 'din krop er et billede'. Måske er det en opsummering af taleboblens indhold? - Eller måske er det en udefrakommende kommentar til hele situationen? Som i de fleste reklamer henvender den sig til læseren som person (med implikationer eller ord som 'du' og 'dig'), men uden en personlig afsender (hvem er det 'jeg', der taler til mig?). Om skikkelserne i billedet - eller billedet i sig selv - er den, der taler eller den, der tales til, er aldrig klart. Det er i dette dobbelttydige adressat at reklamer operere og bliver effektive, og det er dette adressat i forbindelse med repræsentation ('billeder') af køn, jeg er interesseret i at pege på.


All content on this site is copyright © 2003 www.women2003.dk and/or the artists unless otherwise is stated.